Husmandsstedet ‘På Bjerget’. Jyderup Mark ved Faxe
Historien om husmandsstedet ‘På Bjerget’ : Et Jubilæumsskrift
Forord
Dette var egentlig ment som en jubilæumsgave til mine kære forældre på 50 års jubilæumsdagen for flytningen til Faxe. Den nåede de desværre ikke at opleve, men da det viste sig, at min søster, Methe, ville overtage gården, så er arbejdet jo ikke spildt. I 2021 faldt jubilæet, men desværre kunne vi ikke afholde det på grund af corona, så det er i år 2022, vi fejrer det. Det bliver helt i mine forældres ånd med hele den norske familie inviteret. Jubilæet bliver holdt i et stort telt i haven og herefter kan folk blive i en uges tid.
Tusind tak til Elly Margrete Eriksen, som har kommet med mange af historierne fra gamle dage. Elly er Kristian Poulsens datter og boede på stedet, da min farfar købte det i 1970. Og der skal også gå en tak til Lars Skovvang, som har sørget for, at jeg fik kontakt med den familie. Det har været uvurdérligt.
Og selvfølgelig skal der også gå en tak til mine forældre, som tog springet fra parcelhus i Nordsjælland til husmandssted på Sydsjælland. Som min mor altid sagde –”det havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg var barn og ung i Blågårdsgade”.
Så tak for de mange gode år På Bjerget – nu er det 3. generation der tager over og det er dejligt, vi kan blive ved med at komme der.
Udskiftningskort over Jyderup fra 1793
I gamle dage hørte byen under Tryggevælde Len og jordebøgerne derfra nævner fæstere i byen helt tilbage til 1600tallet. Af de oprindelige otte gårde (1682) er der nu syv tilbage, hvor de fem stadig ligger i selve byen. Disse otte gårde blev ejet af fire forskellige godser, Rosendal (2), Lindersvold (1), Jomfruens Egede (1), bækkeskov (1) samt Tryggevælde Rytterdistrikt, som ejede tre gårde. Hen over de næste 100 år forsvandt en enkelt af gårdene, da to af Rytterdistriktets gårde blev reduceret til én. De syv gårde, som nu var tilbage holdt helt indtil udskiftningen i 1793. Her var endnu en Ryttergård blevet nedlagt eller den kan være flyttet 1 km mod øst. Så i dag består Jyderup By af fem gårde1
Matrikel nr. 6, som alt dette her drejer sig om, blev flyttet 1½ km sydpå, til det sted, hvor Ellebækgården stadig ligger på Ellebækvej 7. De oprindelige bygninger er revet ned og nye er blevet bygget, men den ligger det samme sted. Hvor den oprindelig har ligget før udskiftningen i 1793 vides ikke. Der gættes på en nogenlunde samlet beliggenhed af Strandegårds gårde i lighed med Rosendals nord for vejen til Tystrup.
Ellebækgården skulle være den sidste i rækken af gårde, som blev indlemmet under Strandegård. Det er derfor utvivlsomt den samme gård, som Peter E. Jensen i sin bog om Gaunø gods angiver at være lagt ind under Strandegård af generalmajor Juul, da han i årene 1700-1717 ejede både Totterupholm og Strandegård. 2
Matrikel nr 6 hørte i første omgang under Totterupholm, som senere blev til Rosendal. Indtil 1748 hed den Totterupholm, fra 1748-1789 hed den Rosenlund og derefter fik den navnet Rosendal. Senere kom den til at høre under Strandegård. Generalmajor Christian Juel (1668-1717) giftede sig med Anne Margrethe Krag (1683-1757) i 1702 og fik dermed Totterupholm, hvortil han købte Strandegård. I den tid han ejede begge hovedgårde, blev de to gårde i Jyderup lagt ind under Strandegård.2
Strandegård Gods, som ligger ved Feddet, er en del af Stamhuset Gavnø, Strandegård og Lindersvold og blev oprettet som herregård i 1662, hvor der lå en lille landsby ved navn Fiskerhoved. I 1731 blev gården solgt til Otto Thott (1703-1785) og hans to søstre. Da den ene søster døde købte Otto den anden søster ud og sad derefter som eneejer af Strandegård. Otto Thott havde ingen børn og testamenterede derfor gården til morbroderens barnebarn, Holger Reedtz (fra 1786 Holger Reedtz-Thott). Samtidig skulle der oprettes et stamhus med godserne Gavnø, Lindersvold og Strandegård. Otto Thott ejede alle tre herregårde. Som Stamhus blev godset båndlagt, så det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Det betød, at godset ikke kunne deles mellem flere arvinger eller kunne forsvinde ud af slægten.
I 1805 blev stamhuset ophøjet til Baroni. For at blive baroni skulle man have 1000 tønder hartkorn fæstegårde. Standegård fungerede som Herregård indtil 1921, hvor baroniet opløstes og overgik til fri ejendom.3
Strandegård og Gavnø er stadig (2022) i Reedtz-Thottslægtens eje, mens Lindersvold blev solgt i 1923.
Beboerne på Ellebækgården (Ellebækvej 7) og På Bjerget (Ellebækvej 9)
Historien starter på nabogården, Ellebækgården. Gården er, som tidligere nævnt, en udflyttergård fra Jyderup. Det vides ikke helt præcis hvor den har ligget i Jyderup, men lige midt i byen er der et tomt areal, hvor der er fundet mange sten i jorden, som kunne stamme fra en hustomt. Gården blev udskiftet i 1793 og fik en placering 1½ km syd for byen.4
Jyderup By 1854. Det er på denne tomt man mener gården har ligget før udskiftning. Kilde: Historiske kort på nettet
Da gården blev udskiftet, blev den højst sandsynlig fæstet af Povl Sørensen, som døde i 1794. Han var Kristian Sofus Poulsens 3xtipoldefar. Det var Kristian Sofus Poulsen, som solgte gården til Valdemar Larsen. Jørgen Povlsen (tiptipoldefar) overtog fæstet formentlig efter sin far. Jørgen Povlsen fik ikke nogen drenge, så fæstet gik videre til hans svigersøn, Peder Madsen (tipoldefar) i 1808. Peder Madsen var gift med hans datter Sidse Jørgensdatter. Jørgen Povelsen dør som aftægtsgårdmand hos Peder Madsen. Derefter gik gården videre til deres Svigersøn Anders Hansen (oldefar), som var gift med deres datter Karen Marie Pedersdatter. Derefter gik gården i arv til deres søn Jørgen Andersen, som var Kristian Sofus Poulsens grandonkel – altså hans mormors bror. Da Jørgen Andersen dør i d. 27. marts 1909, overtog hans kone gården og gav den videre sin søn, Anders Andersen i 1911. I 1939 solgte Anders Andersen gården og den gik dermed ud af slægten i nogen år. Alfred Pedersen, som han solgte til afgik ved døden kort efter og hans enke sad derefter i uskiftet bo indtil 1947, hvor hun solgte gården til Anders Andersens søn, Jens Jørgen Andersen.5 Han var Kristian Poulsens halvfætter. (Jens Jørgen Andersens far var Kristian Poulsens mors fætter). Dermed kom gården tilbage i slægten. Han boede på gården, da vi flyttede derned. Jeg kan i hvert fald huske, at da vi flyttede derned i 1971, boede der en Jørgen Andersen på gården, som alle vi børn var bange for. Hvorfor husker jeg ikke, men han havde det vist med at skælde ud og så havde han et gevær. I 1976 bliver gården solgt til en Ib Pedersen og dermed gik Ellebækgården ud af slægten
Anders Hansen og Karen Marie Pedersdatter fik syv børn, hvoraf en endte i USA og en i Norge, men det er med deres datter – Sidse Kathrine Andersen – vores historie begynder.
Hun blev født den 28.12.1837 på Ellebækgården på Ellebækvej 7 og boede hjemme hos sine forældre indtil hun blev gift.
Ellebækgården 1951.
Kilde: Danmark set fra Luften
Den 27.november 1857 bliver hun gift med Jens Hansen, som var født i Broskov i Bårse Sogn. Han var tjenestekarl på én af gårdene i Jyderup. De boede i 1860 med den førstefødte søn, Hans Jørgen, hos Sidses forældre på Ellebækgården.
Jens Hansen og Sidse Kathrine fik ni børn, som er født i årene 1858-1879. Og her er det Ane Kirstine Hansen – født 1.9.1865 – som er interessant. Ane Kirstine fandt sin Lars Frederik Poulsen fra Eskilstrup og blev gift med ham 23.maj 1885 og fik i alt seks børn – heriblandt Kristian Sofus Poulsen (som var den ene halvdel af tvillinger). Han blev født d. 23.marts 1896 og som spæd kom han i pleje hos sin mormor og stedmorfar på Jyderup Mark. Resten af familien blev boende i Eskilstrup. Ane Kirstine døde i 1903 og efter hendes død giftede Lars Frederik Poulsen sig med Ellen Sofie Hansen fra Orup, med hvem han fik tre børn
I 1870 er de flyttet ”hjemmefra”, men bor stadig i Jyderup. Da stuehuset på Ellebækvej 9 først bliver bygget i 1877, kan de endnu ikke være flyttet dertil. Der kan have ligget et andet stuehus der, da både lade og grisehus er fra 1827, men det har ikke været muligt at finde bevis for det. I Brandsynsprotokollen fra 1857 står der en J. Hansen opført under matrikel ”af 6”.6 Det kan tyde på, at de allerede har boet der på det tidspunkt, da matriklen er udskilt fra 6A, som er Ellebækgården.
Jens Hansen begik selvmord d. 10.4.1885 – I kirkebogen er der indført ”Selvmord ved hængning af livslede paa grund af en langvarig smertelig Hjernesygdom.
Jens Hansen havde i nogen tid klaget over underlivssmerter, som han var i behandling for hos Læge Borre i Fakse. Desuden havde han de sidste måneder også lidt af kraftig hovedpine, samt svagsynethed, og det påvirkede i den grad hans humør. Hans Svoger, Jørgen Andersen, som boede på Ellebækgården og var nabo til Jens Hansen havde givet ham lidt beskæftigelse med at lave langhalm, for at adsprede ham lidt. På dagen for selvmordet var der ikke noget specielt at bemærke på Jens Hansen. De havde drukket eftermiddagskaffe sammen, hvorefter svogeren var gået i marken og Jens Hansen var gået over i laden for at lave langhalm. Da svogeren vendte tilbage ved 4-tiden for at spise middagsmad, gik han over i laden for at kalde på Jens Hansen og opdagede ham hængende fra en af taglægterne oppe over halmloftet. Svogeren fik i en fart skåret Jens Hansen ned og forsøgte med genoplivning. Han sendte bud efter naboen Væver Christian Christiansen og Jens Hansens Hustru. Vognen blev spændt for og der blev kørt til Fakse for at hente Læge Borre. Men trods alle forsøg, var genoplivning ikke mulig. Årsagen til selvmordet menes at være de lidelser han havde døjet med i lang tid. Han var hverken drikfældig og levede i et godt ægteskab og havde gode økonomiske vilkår. Ikke noget der kunne have foranlediget selvmord. Ifølge konen og naboerne var han en flittig og stræbsom mand.7
Sidse Kathrine fik lov til at sidde i uskiftet bo og blev i marts 1887 gift med Peder Pedersen, som havde en gård i Jyderup By.
Vurderingsprotokol 1919-1921
D. 19. august 1893 overdragedes matr.nr. 15a til Peder Pedersen fra Jacob Sigurd Michaelsen. Det er den mark vi i dag kalder mangrovefolden.
D. 18. juni 1906 overdragedes ”Brugsmarken” (matr. Nr. 14b) fra Henrik Christoffersen til Peder Pedersen. Det er den der ligger vest for huset. Henrik Christoffersen boede og var brugsuddeler i Brugsen i Jyderup. Så nu har familien fået et pænt stort stykke jord på 10 tønderland.
I 1919 er stuehuset beskrevet i vurderingsprotokollen med en gang med flisegulv, tre stuer med trægulv, køkken og spisekammer med cementgulv, et kammer med lergulv, bræddeloft overalt, døre, vinduer og bræddeloft er oliemalede og væggene tapetserede.8 I 1940 er bryggerset kommet til og kammeret har fået trægulv. Huset var på 77 kvadratmeter.9
I 1901 ses det for første gang i folketællingerne, at de faktisk boede på Ellebækvej 9 og her boede Kristian Sofus Poulsen hos dem (i en alder af fem år). Folketællingen siger, at han er flyttet til sognet i 1896, så han har boet hos sin mormor helt fra spæd. Kristian blev født som tvilling, men hans broder Poul Rasmus bliver boende hos forældrene i Eskilstrup. Hvorfor det lige blev Kristian, der flyttede ind hos sin mormor vides ikke. Forældrene havde tre børn i forvejen, da de fik tvillingerne og man kan måske forestille sig, at de havde nok i at skulle brødføde fire børn. Kristians broder, Poul Rasmus, ses i Rynkeby sogn på Fyn i 1921, hvor han blev gift med Ellen Marie Larsen, med hvem han fik fem børn. Han døde i Kerteminde i 1985.
Kristian stavede altid sit navn med Ch, men han er døbt Kristian.
Kilde: Elly Margrethe Eriksen, Født Poulsen
På dette billede, som må være taget omkring 1912, kan man se, hvor små de store træer var og hvordan der kun var to vinduer ud til haven. Senere kom et tredje til, til højre i det der nu er køkken. På billedet ses Peder Pedersen (Kristians mormors mand), Kristian Sofus Poulsen, som overtog husmandsstedet og Sara Lorentze Hansen, som var Kristians Moster og fungerende husholderske
Kristian blev boende hos sin mormor og i 1925 står han som Parcellist og Peder Pedersen er gået på aftægt, men bor stadig i huset. Husmandsstedet når at være i Kristian Poulsens slægt i 100 år.
Jens og Sidse Kathrines datter, Sara Lorenze, flytter aldrig hjemmefra og bor på Ellebækvej 9 til sin død i 1938. Hun blev 58 år. Hun har nok fungeret som husbestyrerinde – i hvert fald efter Sidse Kathrines død i 1911. Da hun døde i 1938, stod Kristian helt alene på gården, da han ikke, på det tidspunkt, havde fået nogen børn. Han så sig derfor nødsaget til at ansætte en husbestyrerinde og fandt Karen Marie Nielsen på Skuderløse Mark ved Ringsted og hun bor hos ham ved folketællingen i 1940 sammen med sin lille datter, Anna Marie Nielsen. Anna Marie havde fået sin mors efternavn, da faderen var ukendt.
Karen Marie blev gravid med Kristian og de blev gift d. 19. januar 1941. Kristian var 44 år og Karen Marie 26 år. Datteren, Anna Marie fik Kristians efternavn, Poulsen. Sammen fik Kristian og Karen Marie fire døtre
Kilde: Elly Margrethe Eriksen f. Poulsen (Nr. 3 på billedet)
Den første på billedet er Anna Marie – dernæst kommer Inge Mathilde, Elly Margrethe, Gurli Kirstine og Meta Lorenze. De fem piger voksede op som søstre, og Anna Marie indgik i søskendeflokken på lige fod med de fire andre.
Alle syv boede i soveværelset i stueetagen (det der i dag er hjørnestuen)
På førstesalen var et enkelt værelse bygget af træfiberplader, som nok var ganske brandfarlige. Både Gurli og Elly boede der en overgang. Værelset var omkring ni kvadratmeter og lå mod syd. Det havde kun et enkelt vindue i gavlen. Ellers var førstesalen ubeboet og ubebygget
Kilde: Elly Margrethe Eriksen f. Poulsen
På markerne dyrkede Kristian blomster, hvor han solgte frøene til Ohlens Enke. Han havde ikke forpagtet jorden væk, men tog sig selv af alle 10 tdr. land
Først i starten af 1960’erne bliver der lagt elektricitet ind, som det sidste hus på vejen. Ellebækgården får elektricitet i slutningen af 1961, så det er efter 1961 der kommer strøm til huset. Det var nogen lange ledninger der skulle føres helt derud.
I 1968 døde Karen Marie i en alder af kun 53 år. Hun havde været syg i flere år og Kristian sad nu tilbage på gården med sine to døtre Gurli Kirstine og Elly Margrethe. De blev boende hos ham indtil husmandsstedet blev solgt til Valdemar Larsen i 1970. I en nekrolog i Næstved Tidende d. 17. januar 1968, omtales hun som værende en flittig kone, som havde skabt et godt hjem for sin mand og fem døtre. Hun døde under en større snestorm, så bedemanden måtte bære kisten næsten 600 meter over snedriver på vejen. Og så skulle vejen ellers ryddes for sne, så bedemanden kunne komme op med rustvognen og hente hende dagen efter.
Den 3.7.1970 sælger Kristian Poulsen til Valdemar Larsen, som d. 1. marts 1972, sælger gården videre til sin søn Ellokjeld Bendix Larsen10 og hustru Inga, da Valdemar og hustru mente, at det var for langt ude på landet for et ældre ægtepar. Ellokjeld Bendix Larsen og hans hustru samt to døtre brugte husmandsstedet som et slags sommerhus det første år.
I 1971 valgte de at flytte derned på fuld tid og børnene begyndte på Fakse Borger- og Realskole efter sommerferien i 1971. På dette tidspunkt vidste de ikke om de skulle blive boende. De fremlejede deres parcelhus i Trørød til en amerikansk familie for at prøve at bo på landet. Det blev en stor succes og de solgte huset d. 3. august 1972 for at blive husmænd på fuld tid. Da salget overgik fra far til søn, var Valdemar Larsen 60 år og hans hustru Karen Marie Larsen, født Bendixen var 66 år. De boede aldrig på stedet. De købte kort efter huset på bakken, Ellebækvej 3, også kendt som skrædderstedet, da der omkring århundredeskiftet boede en skrædder
I 1970 gik husmandsstedet dermed ud af Kristian Poulsens slægt. Han flyttede ind hos sin datter, Gurli, i Faxe Ladeplads og boede der nogen år og døde i en alder af 80 år på Roholte Alderdomshjem.
Der står stadig en sten på Faxe Kirkegård, hvor både Kristian og hans kone, Karen Marie er begravet. Her ligger deres datter, Meta Lorenze Poulsen, også begravet.
Methe, Inga, Karen og Bendix
Inga, Methe, Karen og Bendix
Familien fra København
Inga var født og opvokset i Blågårdsgade på Nørrebro og Bendix blev født i Valby og opvokset i blandt andet Rødovre og efter at have boet i et par små lejligheder på Nørrebro med den ældste datter Methe, købte de et parcelhus i Trørød ved Vedbæk, hvor den yngste datter, Karen, kom til. Begge ønskede at bo på landet, så da Bendix’ far købte husmandsstedet på Jyderup Mark i 1970, kunne de afprøve ideen og samtidig beholde deres parcelhus, hvis det nu ikke gik som de ønskede. I det første år benyttede de det som sommerhus, men der gik ikke lang tid før de flyttede derned på fuld tid. De flyttede derned i sommeren 1971 uden at vide om de skulle blive boende og børnene begyndte i skolen. Det skulle vise sig, at de meget gerne ville blive boende og den 1. marts 1972 overgik stedet fra far til søn.
Inga havde aldrig boet på landet – hendes ide om at komme på landet, var når hun cyklede fra Blågårdsgade til sin farmor på Frederiksberg, hvor der var træer på vejen. Bendix havde tilbragt mange somre hos sin farmor og farfar på Fyn. De havde ikke en gård, men der var udsyn til marker og naboer der havde gårde, som han kunne besøge.
Naboerne på Jyderup Mark var overbevist om, at familien fra København ikke ville kunne klare det, og var sikre på, at de efter den første snestorm ville sælge husmandsstedet og tage tilbage til København. Men sådan skulle det ikke gå. Bendix og Inga blev boende på stedet lige ved 50 år til de begge var henholdsvis 89 og 87 år og de oplevede mange snestorme, hvor vejen blev lukket. Mange vintre måtte de parkere bilen hos Valdemar og Karen og gå de sidste 600 meter op til huset i høje snedriver.
Bendix beholdt sit arbejde hos FDM det første år og havde snakket med sine kolleger om, at de ville have får. Han arbejdede på bladet Motor og på hans sidste dag havde hans kolleger skaffet et får til ham i gave. Fåret brægede på kontoret, men Bendix hørte ingenting. Det var en stor overraskelse for ham at få et får i en kontorbygning midt i København og han døbte fåret Motor. Det var deres første får og Motor gik frit rundt på stedet. Snart skulle der komme flere til. De endte med at blive avlscenter for Gotlandsk Pelsfår og have én af de bedste besætninger i Danmark. De fik flere ærespræmier på Roskilde Dyrskue igennem årene. De solgte sågar lam til New Zealand.
Husmandsstedet på Jyderup Mark var noget af en omvæltning fra parcelhuset i Nordsjælland. Der var ikke indlagt vand, så det skulle hentes ved en gammel pumpe et stykke fra huset. Der var heller ikke toilet, så når man skulle på toilettet, måtte man over i laden, hvor der var et vaskeægte lokum. I 1971, da de flyttede derned på prøve, fik de indlagt både vand og træk og slip. Brøndgraveren Willy sørgede for, at de fik gravet en brønd.
De første par år var jorden forpagtet ud til nogen, men da de selv overtog stedet, blev der udlagt græs på alle 10 tønderland.
Husmandsstedet var ikke i den bedste stand, da de overtog det. Der var som nævnt kun et brandfarligt værelse ovenpå, så Methe og Karen sov i det lille værelse nedenunder. Her kunne der lige stå to senge med en smal gang imellem. Den var nok ikke meget bredere end 30 centimeter og så kunne der ikke presses mere ind der. Der var ikke nogen af dem, som havde lyst til at bruge det eksisterende værelse ovenpå. Stuen var opdelt i to, så Inga og Bendix sov i det gamle soveværelse, der hvor Kristian Poulsen, hustru og fire døtre alle sammen havde sovet på en gang. Bendix og hans far byggede tre værelser oven på, så børnene fik et værelse hver og et soveværelse til de voksne. Da værelserne ovenpå var bygget færdige, blev væggen mellem stuen og det gamle soveværelse revet ned, så der kom en dejlig stor stue.
Børnene startede i Fakse Borger- og Realskole, Methe i 6. klasse og Karen i 3. Om vinteren var der skolebus, så der skulle de gå over markerne til Jyderup, hvor bussen – en taxa – holdt ved den gamle brugsforening, som stadig var åben. Det var ikke nemt, når der var sne og det var mørkt om morgenen. Senere holdt den oppe ved Præstøvejen, men med høje snedriver, gjorde det ikke turen særlig meget nemmere. Den var dog noget kortere. Om sommeren måtte de cykle de fem kilometer til Faxe, hvor skolen lå på toppen af den berygtede Faxebakke.